Forskning 2018-06-13T10:50:56+00:00

Lars Benjaminsen, VIVE social, seniorforsker med fokus på hjemløshed, udsatte grupper og velfærdssamfundet.

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd blev oprettet den 1. juli 2017 efter en fusion mellem SFI og KORA.

VIVE’s mission er at udarbejde og formidle anvendelses orienteret forskning og analyse i relation til velfærdssamfundets udvikling, borgernes levevilkår og indretningen af den offentlige sektor, herunder fremme af kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring. Centeret skal bidrage til at styrke vidensgrundlaget for udvikling af velfærdssamfundet og beslutningsgrundlaget for lovgivning og forvaltning.

Hvad undersøger VIVE i projekt ‘På vej til arbejde’

VIVE – Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd gennemfører projektets følgeforskning, som
overordnet vil undersøge, hvordan projektet skaber muligheder for, at borgerne der deltager i
indsatsen, vil få en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Samtidig undersøges det, hvilken betydning indsatsen har for borgernes øvrige livssituation, herunder at modvirke forekomsten
af psykiske problemer.

Hvordan undersøger VIVE projekt ‘På vej til arbejde’

Forskningsdelen vil gøre brug af en kombination af kvantitative og kvalitative metoder og vil afdække følgende:

• Hvilke effekter har indsatsen for borgernes arbejdsmarkedstilknytning og øvrige livssituation?
• Hvordan bidrager indsatsen til at understøtte borgernes ressourcer, og til at forebygge psykiske problemer og fremme recoveryprocesser for borgerne?
• Hvilke erfaringer gøres der om indsatsen udførelse og implementering, herunder om indsatsens kernekomponenter, samspillet mellem beskæftigelsessystemet og psykiatrien, og i forhold til at motivere og fastholde borgerne i indsatsen?

For at belyse disse forskningsspørgsmål anvendes et forskningsdesign bestående af tre hoveddele:

1) Kvantitativ monitorering af indsatsen og outcomes på borgerniveau
2) Kvalitativ caseundersøgelse baseret på interview med borgere og professionenelle
3) Kvantitativ undersøgelse af indsatsens effekter baseret på et registerbaseret studie af indsatsgruppen sammenlignet med en kontrolgruppe identificeret gennem statistisk matching.

De tre dele af undersøgelsesdesignet giver tilsammen mulighed for at afdække indsatsens virkemåde og resultater, og derved en viden om, hvordan indsatsen samlet set bidrager til at forbedre borgernes beskæftigelsessituation og øvrige livssituation.

Del 1: Resultater af indsatsen på borgerniveau
Den kvantitative monitorering af indsatsen og dens resultater for den enkelte borger har til formål at måle hvilken indsats den enkelte borger modtager, om borgeren kommer i beskæftigelse, og hvordan indsatsen i øvrigt påvirker borgerens livssituation, herunder trivsel og velvære.

Målingerne baseres på dels borgernes egne vurderinger målt gennem et spørgeskema til borgerne, der gennemføres hver tredje måned sammen med ressourcekonsulenterne, dels af ressourcekonsulenternes vurdering af borgernes situation. Data indrapporteres i et brugervenligt redskab til at indsamle data på borgerniveau i sociale indsatser af denne type. Der indsamles kvantitative data på alle borgere, der indgår i indsatsen.

Del 2: Kvalitativ caseundersøgelse
Den kvalitative undersøgelsesdel bidrager med en dybdegående forståelse af både indsatsens virkemåde og af hvordan indsatsen fungerer for borgerne.

Gennem kvalitative interview med både borgere og professionelle nøglepersoner (ressourcekonsulenter, jobcentermedarbejdere, personale fra psykiatrien, samt ledere og kollegaer på arbejdspladsen) opnås en viden om indsatsens kernekomponenter, det vil sige de bestanddele af indsatsen, der er væsentlige for at skabe de ønskede forandringer i borgerens liv.

Samtidig opnås der en dybdegående viden om de mekanismer, der skaber indsatsens virkninger. Det gælder særligt, hvordan indsatsen bidrager til at styrke borgernes ressourcer, og faciliterer resocialisering, recovery og social inklusion.

Endelig opnås en viden om indsatsens organisatoriske forankring og dens implementering i det lokale velfærdssystem, herunder i samspillet mellem den kommunale beskæftigelsesindsats og den integrerede psykiatriske indsats (regionalt og kommunalt). Der gennemføres kvalitative interview med cirka 15 borgere, der deltaget i indsatsen, og med 10-15 nøglepersoner, afhængigt af det relevante antal medarbejdere.

Del 3: Effekter af indsatsen belyst gennem statistisk matchning
Mens de to første undersøgelsesdele bidrager til at afdække indsatsens udformning og indhold og resultaterne for de deltagende borgere, er der også behov for at afdække om indsatsen har en egentlig effekt for borgerens beskæftigelsessituation, og effekt i forhold til at forebygge og modvirke psykiske problemer/lidelser.

Her er det et vilkår, at der ikke er mulighed for at gennemføre et egentligt randomiseret effektstudie (et lodtrækningsforsøg), da indeværende projekt først og fremmest er et afprøvnings- og udviklingsprojekt, mens randomiserede effektstudier egner sig mest til at blive afprøvet på modnede indsatser, pga. de omfattende krav til et sådant studies design og praktiske gennemførelse. Samtidig vil en kontrolgruppe uden egentlig randomisering ikke i tilstrækkelig grad kunne sikre, at der ikke er tale om en forskellig selektion til indsats og kontrolgruppe.

I stedet udnyttes muligheden for at opstille et quasi-eksperimentelt design, gennem brug af statistisk matching af indsatsgruppen til en registerbaseret kontrolgruppe, der opstilles gennem en identifikation pga. af registeroplysninger blandt andre aktivitetsparate ledige, der har samme karakteristika som indsatsgruppen:

  • Der udtrækkes en registerbaseret kontrolgruppe i en population af aktivitetsparate ledige, som efterfølgende sammenlignes med indsatsgruppen, med henblik på at afdække, om der er forskelle i beskæftigelseschancerne og andre nøglemål (fx psykiatriske indlæggelser o.l).
  • Kontrolgruppen identificeres gennem statistisk matching på en række observerbare oplysninger, fx tidligere beskæftigelseshistorie, helbredsoplysninger, indlæggelser mv.

Derved kan der opnås en kontrolgruppe der i videst mulig udstrækning ligner indsatsgruppen, og de to grupper sammenlignes gennem registeroplysninger i en afgrænset periode efter indsatsen. Herved kan identificeres effekter af indsatsen i form af om indsatsen øger beskæftigelseschancerne i indsatsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen, ligesom der også kan foretages sammenligninger på andre nøgleoplysninger i registrene som fx indlæggelser o.l.